Jeg er uddannet psykolog på Aalborg universitet. Jeg har indsendt min ansøgning om autorisation (fortiden er der >40 ugers sagsbehandling på autorisation) forventer den snarest i hus. Jeg er medlem af Dansk Psykologforening.
Jeg er også uddannet Jordemoder med mere end 30 års erfaring fra store og små fødesteder i Danmark og udlandet. Har ageret i hele paletten af jordemoderfaglig virksomhed i mit arbejde.
Som psykolog og Jordemoder har jeg derfor en unik viden om familiedannelse. I den forbindelse er jeg er særligt optaget af arbejdet med relationelle og følelsesmæssige udfordringer, samt den måde vores tilknytningshistorie påvirker vores forhold til os selv og andre.
I mit arbejde beskæftiger jeg mig primært med samtaleterapi. Jeg læner mig ikke op ad en enkelt psykoterapeutisk metode, men anvender elementer fra forskellige metoder, alt efter hvad din/jeres problemstilling kalder på. For mig er det vigtigt at tilpasse den terapeutiske metode til det enkelte menneske som søger hjælp. Alle forløb er individuelle og tilrettelagt i samarbejde med dig.
Jeg beskæftiger mig tillige med psykoedukation, som er undervisning i psykiske lidelser og de udfordringer, som kan følge med. Jo mere viden du OG dine pårørende har om din tilstand og behandling, jo bedre har du det og kan klare mere.
Videreuddannelse er en naturlig del af mit psykologvirke. Videreuddannelse og supervision, som jeg ligeledes deltager i, er med til at opretholde kvaliteten i mit arbejde.
Min hjemmeside: www.anettebrix.dk
Du er velkommen